mandag den 2. september 2013

Haveselskabet Vestjysk kreds

Haveselskabet Vestjysk kreds er en forening med knap 90 medlemmer og omfatter den gamle Ulfborg-Vemb Kommune. Kredsens formål: - At fremme interessen, forståelsen og mulighederne for en alsidig og bæredygtig anvendelse af haver, således at de kan bruges til gavn, glæde og inspiration for så mange som muligt. - At virke for bevaring og formidling, udvikling og fornyelse af havekulturen, samt retablering og fastholdelse af de havekulturhistoriske traditioner. - At beskytte naturmiljøet, dvs. bekæmpelse af vand-, luft- og jordforurening, herunder beskyttelse af truede dyre- og plantearter. Med virkning fra 1. januar 2011 blev to havekredse lagt sammen, Staby-Husby-Sdr.Nissum o g Vestjysk Havekreds (tidligere Ulfborg og Vemb Havekredse). Vi valgte at kalde den nye kreds – Haveselskabet Vestjysk kreds. Undertegnede var formand for Staby-Husby-Sdr.Nissum Havekreds ved sammenlægningen og blev valgt som formand til den nye havekreds. Jeg kan fortælle, at Staby og Husby sogne, stiftede deres havekreds i foråret 1946. I 1963 kommer Sdr. Nissum med i kredsen. Vores ønsker til fremtiden er, at lave arrangementer, der kan leve op til vores formål for havekredsen. Det gør vi gennem havevandringer, plantemarkeder, messer og temaaftener. Vi forsøger at opfylde ønsker og forslag fra medlemmerne og håber, at arrangere noget, der interesserer havefolk og folk i al almindelighed. På bestyrelsens vegne Formand for Haveselskabet Vestjysk kreds Kirsten Rathkjen, K.L. Aastrups Vej 4, Husby, 6990 Ulfborg Tlf. 97 49 50 38

Ingen kommentarer:

Send en kommentar